Børnehaven
Dagen i Snorretoppens børnehave:
Vores dagsrytme er et udtryk for at vi som voksne er bevidste om, at der i hele barnets dag foregår vigtig læring. Det være sig både i forhold til de daglige rutiner – garderoben, måltidet og samling, de planlagte aktiviteter tilrettelagt ud fra vores læringsmål og den leg der spontant opstår, hvor børnene afprøver og videre udvikler sig selv i forhold til det fællesskab, de er en del af.
Klokken | Børn | Pædagogiske overvejelser |
Kl.7:00 – 8:00 |
Fælles morgenstund, Sommerfuglene og Brumbasserne er samlet i morgencafeen.
Aktiviteter: Der serveres morgenmad i morgencafeen og der tilbydes forskellige legemuligheder hos Sommerfuglene.
Rutiner: Alle børn vasker hænder ved ankomst.
|
Fokus: Den gode aflevering og ro til en god start på dagen.
Den voksnes rolle: være nærværende og imødekommende for barn og familie.
|
Kl.8:00 – 9:00 |
Børnene afleveres ved døren, til Sommerfuglene eller Brumbasserne. Der er en voksen i garderoben til at modtage børnene, hjælpe dem af med tøjet samt guide børnene til legemuligheder.
Der er rum åbne i begge teams, hvor der tilbydes forskellige legemuligheder. Der er voksne sammen med børnene der understøtter legen.
|
Fokus: den gode aflevering, selvhjulpenhed og ro til en god start på dagen.
Den voksnes rolle: Være nærværende og imødekommende over for børn og forældre. Igangsætte forskellige legemuligheder i funktionsrummene samt understøtte børnenes lege. |
Kl.9:00 – 9:30 |
Børnene fordeles, Storgruppen har base i ét rum og den resterende børnegruppe har base i et andet rum.
Pædagogisk aktivitet:
Samling; morgensamling holdes i de enkelte aktivitetsgrupper.
|
Fokus: Fællesskabet blandt børnene, børns medbestemmelse, sprogforståelse samt sætte rammen for dagen.
Den voksnes rolle: Forberede børnegruppen på dagens aktivitet. Samt understøtte fællesskabet og relationer børnene i mellem. |
Kl.9:30-10:40 |
Aktivitet: Pædagogiske aktiviteter i mindre grupper sammensat ud fra nærmeste udviklings zone.
Alle aktivitetsgrupper har et aktivitetsskema dette sendes til forældre på AULA samt hænges op i teamet.
|
Fokus: Udvikling for børnene gennem pædagogiske aktiviteter, planlagt med udgangspunkt i den styrkede læreplan og klynges profil; ”Natur bevægelse og leg”
Den voksnes rolle: Være igangsættende for processen, følge barnets spor, være nærværende og i børnehøjde.
Dokumentation; Der understøttes med billeder på AULA.
|
Kl.10:40-11:00 |
Pædagogiske rutiner:
Forberedelse til frokost; Børnene vasker hænder, hjælper med at dække bord og henter madvogne. |
Fokus: børnenes selvhjulpenhed, sproglige- og matematiske forståelse.
Den voksnes rolle: Vi præsenterer maden, tydelige voksne der guider børnene
|
Kl.11:00-11:30
|
Pædagogiske rutiner: Frokost; børnene har faste spisepladser. De voksne er flytbare i forhold til relationer til børnene. |
Fokus: fællesskabet, venskaber, selvhjulpenhed og sproglig udvikling.
Den voksnes rolle: At være den gode rollemodel, der inviterer børnene til at være madmodige og sikre den gode samtale ved bordet.
|
Kl.11:30-12:00 |
Pædagogiske rutiner: Børnene går i garderoben og tager tøj på så de er klar til leg på legepladsen. |
Fokus: selvhjulpenhed, at være gode rollemodeller for andre børn, børnenes sociale kompetencer – at vente på tur og hjælpe hinanden.
Den voksnes rolle: Være nærværende, tilgængelig og støttende. Hjælpe og guide børnene ved behov.
|
Kl.12:00-13:30 |
Aktivitet: Legeplads
Alle børnehavebørn er på legepladsen. Der tilbydes vokseninitierede lege, hvor alle børn har mulighed for deltagelse.
(Hviletid for børn med behov for middagslur) |
Fokus: Børnefællesskabet og venskaber, medbestemmelse og brug af fantasi.
Den voksnes rolle: Være igangsættende og understøttende for børnenes lege, ved behov. Være nærværende og i løbende dialog med børnene.
Den voksnes rolle på legepladsen er defineret, med 3 roller; Praktisk voksen (hjælper fx ved toiletbesøg), Overbliksvoksen (hjælper børn i leg og er nærværende), Aktivitetsvoksen (igangsætter vokseninitieret leg, hvor alle har mulighed for at deltage) |
Kl.13:30- 13:45
|
Pædagogiske rutiner:
Garderobe og forberedelse til eftermiddagsmad |
Fokus: selvhjulpenhed, at være gode rollemodeller for andre børn, børnenes sociale kompetencer – at vente på tur og hjælpe hinanden.
Den voksnes rolle: Være nærværende, tilgængelig og støttende. Hjælpe og guide børnene ved behov. |
13:45-14:00 |
Aktivitet: Afslapning i egen base.
|
Fokus: At børnene går fra høj arousal, på legepladsen til lav arousal inden de skal spise og lege.
Den voksnes rolle: Være nærværende og sikre rolige omgivelser.
|
Kl.14:00 – 14:30 |
Pædagogiske rutiner:
Eftermiddagsmad; børnene har faste spisepladser i teamet (de samme som til frokost) |
Fokus: Rolig opsamling på dagen, Samtaler der understøtter fællesskabet og forberedelse af eftermiddagens aktivitetsmuligheder. Der er også fokus på selvhjulpenhed
Den voksnes rolle: Understøtte børnenes samtaler. Lytte – spørge ind og følge børnenes spor. |
Kl.14:30 – 16:00 |
Aktivitet: Leg
Alle teams har funktionsrum åbne |
Fokus: Børns medbestemmelse, lege på tværs af aldersgrupper. Den gode afhentning og overlevering af dagen til forældre.
Den voksnes rolle: være nærværende og understøttende i børnenes lege. Være imødekommende overfor forældre samt sikre den gode overlevering af barnets dag.
|
Kl.16:00 – 16:45 Fredag lukker Snorretoppen kl.16:00 |
Fælles afrunding af dagen Kl.16:30 samler hele børnehaven sig hos Sommerfuglene.
Fredag lukkes der i egne teams.
|
Fokus: Børnene afrunder og afslutter deres legeaktiviteter.
Den voksnes rolle: Overlevering til kollegaer og til forældre af børnenes dag.
|