Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Snorretoppen

I Snorretoppen arbejder vi med teamstruktur.

Vi har 2 teams i vuggestuen: 
Rødt team 36 børn med 9 voksne og Lilla team med 24 børn og 6 voksne.
Vi har 3 teams i børnehaven: Blåt team med 44 børn og 6 voksne, Gult team med 44 børn og 6 voksne og Orange team med 44 børn og 6 voksne.
Alle voksne i teamet har ansvaret for at samarbejde omkring alle teamets børns udvikling og trivsel. Hvert barn har tilknyttet en primær voksen.
Primærpædagogens rolle er at tage imod jer som familie, når I starter i vuggestue/børnehave. Det vil være primærpædagogen i som forældre skal have kontakt til i forhold til forældresamtaler og hvis I har personlige/familiære forhold, der er vigtige for os at vide, ud fra om det kan påvirke jeres barn.

Når et barn starter i vuggestue/børnehave vil barnet følge sin primærpædagog i aktivitetsgruppe indtil pædagogen vurderer, at barnet er trygt og klar til at indgå i et fællesskab med andre børn og voksne i teamet. Alle børn er forskellige og deres nysgerrighed til omverden varierer, derfor vil det være individuelt hvornår barnet er klar til dette.
Jeres barn har brug for jeres hjælp til at kunne blive afleveret til alle voksne i teamet, så vi sammen understøtter trygheden i at der er flere kendte voksne omkring jeres barn.

Vi arbejder med temaer som børnene har været med til at vælge, i en periode på 3 måneder ad gangen. Ud fra dette planlægges aktiviteter som er målrettet den enkelte børnegruppes nærmeste udviklingszone og som favner læreplanstemaer og pejlemærker i den styrkede pædagogiske læreplan.